Definitioner
Der skelnes mellem annulleringsstempler og dagstempler. Der skelnes ikke mellem stempler og stempelaftryk.
De benyttede forkortelser er almindelige i frimærkelitteraturen.
Annulleringsstempler
De er kun beregnet til annullering af frimærkerne. De er uden tidsangivelse, men bortset fra de første par år er de med stedbetegnelse.
Indtil 8. april 1884 blev annulleringsstempler anvendt alle steder, men derefter blev de kun anvendt ved brevsamlingssteder og underliggende postekspeditioner.
Der kendes stumme stempler (STU) og nummerstempler (NUM), som benyttedes ved selvstændige posthuse og –bureauer
samt stjernestempler (STJ) og udslebne stjernestempler (UDS), som benyttedes ved brevsamlingssteder og underliggende postekspeditioner.
Desuden kendes brugen af jernbanestempler og andre for hånden værende stempler som for eksempel kontorstempler, hvoraf nogle
var liniestempler (LIN) eller mærkerne blev annulleret med blæk.
Det er stadig postbudenes opgave før aflevering af forsendelsen at annullere ikke stemplede frimærker.
Brevsamlingssteder under Lemvig postkontor har benyttet stjernestempler og udslebne stjernestempler.
Forsendelsen skulle desuden afgangsstemples, det vil sige forsynes med dagstempel ved det overordnede
posthus eller –bureau. Det skete ikke altid og især ikke, hvis det var lokal post.
Dagstempler
De anvendes for at dokumentere behandlingen af forsendelsen. De er med stedbetegnelse og tidsangivelse. Dagstempler benævnes ofte afgangsstempler eller sidestempler.
Indtil 8. april 1884 blev dagstemplerne sat ved siden af frimærkerne. Fra denne dato skulle postkontorer med dagstempel også
benytte dem ved annulleringen af frimærkerne. Det betød at nummerstemplerne blev overflødige og brugen af dem blev afskaffet.
Den 1. april 1860 indførtes ankomststempling af alle breve, men pr. 1. dec. 1927 blev den igen afskaffet. Der findes utallige
eksempler på, at man undlod ankomststemplingen, men heller ikke afgangsstemplingen var man altid omhyggelig med.
|